Monday, August 26, 2013

Kähler i TIVOLI

...Åh ja, nogle gange er man bare så heldig at blive inviteret ud. Og så en smuk solskinsdag og ikke nok med det så i Tivoli. Det var Kähler, der havde inviteret til frokost med resten af den dejlige, smukke og unge danske presse til bobler og smørrebrød i ny nordisk fortolkning. Det var i sidste uge, i slut august og det var en fornøjelse.

Ikke bare maden - rejer med pocheret æg, nyfortolkning af stegt rødspætte og roastbøf og bær med frysetørret koldskål - mums. Omgivelserne var også en oplevelse, og ja Perlen den skinnede på ny (og den frygtelige affære med den skaldede kok er heldigvis fortid). Den gjorde sig godt i fin stil med PH og sønnens ideer og dog med strejf af fornyelse. 

Fornyelsen var også at finde i produkterne, der blev vist frem. Smukke ideer til julen. Den er kommet for at blive hos Kähler - for der tænkes i objekter, der ikke bare kan bruges til højtiden, men til hele året. 

Her på studiet glæder vi os til advent: Små skønne juletræer "Avvento", huse til lys og meget mere. Og en dejlig nytænkning var også på programmet. Feminine lågkrukker "Bellino" i sarte nordiske toner til alt det kvinder har som de holder af, men ikke ved hvor de skal gøre af. Flot udtænkt af designduoen bag butikken Stilleben.

Tusind tak Kähler fordi I gider af gøre jer umage.







foto vkstockimages

No comments: