Thursday, January 5, 2012

Til den der trænger til en forårsfrisk DIY



Boligliv nr. 1 2010 af Nicoline Olsen fot VKSTOCK




En blomstrende bog

Her skal bruges en gammel bog, dobbeltklæbende tape, lim, tusch og vandfarve. Tag et par sider ud midt i bogen og lim på pap. Tegn blomster og dekorer med vandfarve. Klip ud og monter i miden af bogen med dobbeltklæbende tape som en lille have.



Glasklokker med pynt

Klokker og knopper
Glasklokkerne er lavet af gamle glas der er vendt om. Af papirler er der lavet små fine knopper. Leret bearbejdes med hænderne og glattes med vand. Man kan evt. præge i leret med en lille nål, eller andet der kan skabe et mønster. Dernæst er knopperne lagt til tørre ca. to døgn. Efterfølgende er de limet på glasset med porcelænslim.

Podier og blomster (sommerfugle)

Podierne er lavet af tykt pap. Lav en cirkel med glasset det skal være inde i og klip det så 0,5cm mindre. Lav en polstring af vat og spænd til sidst et stykke stof henover. Lim fast i pappets bund med hvid lim.

Blomsterne er lavet af crepepapir, ståltråd, brodergarn (i både uld og bomuld). Beslut dig for blomstens udseende og gå i gang. Klip mange lag til nelliker og saml med ståltråd. Klip derefter tynde strimler og form papiret med hænderne. Kom garn om ståltråden eller brug grønt og brunt blomstertape. Til sidst males blomsterne med vandfarve og sættes fast på podiet med små knappenåle. Små perler kan også trække på tyndt ståltråd og på den måde kan man lave støvdragere i blomsterne. Husk at ved at male mørkt inde i blomstens midte får den mere dybde.

Sommerfugl

Sommerfugle indmaden laves ved at et bundt af ståltråd samles med crepepapir og tape. Derefter klippes små sommerfugle ud af fx en bog eller et print og limes på ståltråden med limpistol. Brug også gerne lidt perler til at pynte med.

se mere i BoligLIV tryk på linket