Wednesday, May 11, 2011

PIZZALOVERS af Nicoline Olsen foto Nicoline Olsen

Solen stod højt over Dragør, da jeg sidste fredag med en redaktør fra BoligLiv var inviteret til pizzasmagning hos Pizzalovers. Vi var blevet sat i udsigt, at man hjemme i haven kunne bage pizza som en ægte napolitaner. Og lidt skeptisk var jeg jo. Jeg hader nemlig slaskede våde pizzaer med sur skinke og alt for meget blød kant af brød. Kunne det virkelig være rigtigt, at den skønne spise fra Napoli kunne genskabes heroppe i norden, og så i egen have? Hertil er svaret JA! Og det var helt utroligt lækre pizzaer, de to flinke herre fra Pizzalovers tilberedte. Margarita, kartoffelpizza med rosmarin og smuldret gedeost, med pølse, svampe og alt mulig andet godt. Og de var sprøde på den HELT rigtige måde. En fornøjelse. Ovnen er lidt af et mirakel, og jeg går lige nu og tænke på, hvad man ellers kan tilberede i den en skøn sommeraften i haven.


Ovnen ja den komme altså ikke fra Italien, men fra Nice. Her er lidt info som jeg har hentet fra http://www.pizzalovers.dk/.Ovnen kan ses og købes på hjemmesiden.


Historien om Le Pitchoun


Den franske kunstner Georges Peyrano er manden bag verdens bedste pizza. Det hele startede syd for alperne i provence. En mands store kærlighed til sin mor var motivationen. Efter mange års hårdt arbejde og erfaring med keramikovne har Georges ikke alene udviklet en revolutionerende række pizzaovne, men også en kultur for måden vi laver vores egne pizzaer på.


Det var en speciel, japansk teknik til brænding af keramik, «Raku», som består af en ovn til at brænde skåle eller krukker i, der inspirerede mig til at lave en ovn til bagning af pizza. Den første model blev fremstillet af ildfast jord og jeg gav den til min mor, vel vidende, at hun elsker alt, der kan tilberedes over ild. Succesen var øjeblikkelig og efter et stigende pres fra mor og venner, udarbejdede jeg en model, hvor form og funktion i højest mulig grad er tilpasset hinanden. Jeg besluttede mig for at kalde den første model ”Le Pitchoun”, som på provencalsk betyder ”den lille”.

P.s. ovnen fås også i en større model.