Saturday, April 16, 2011

Noget gult til påske af Nicoline Olsen




Safranpærer

1 kg pærer små og faste
5 g safran
1 liter vand
400 g lys rørsukker
1 stang vanilje
saft og skal fra 1 limefrugter

Hindbærcreme

1 lille bæger tyk yoghurt (græsk)
1 lille håndfuld hindbær (frosne kan bruges)
1 spsk flormelis

Skræl pærerne, men lad dem beholde stilken på. Kom safran og lidt sukker i en morter og hæld 1-2 spsk kogende vand over stød godt, så den gule farve kommer frem. Kom den stødte safran i en gryde sammen med resten af sukkeret, den flækkede vaniljestang og vand og lad det koge op. Kom pærerne i og lad dem koge møre ved svagt blus. Lad pærerne køle af i lagen. Rør en creme af mosede hindbær, flormelis og yoghurt. Anret i skåle og kom honning over.