Tuesday, April 6, 2010

Citronmåne af Nicoline Olsen




CITRONMÅNE

Til alle os der så Spise med Price i går. Jeg må lige blande mig i debatten om citronmåner. Hvis det ikke skal være den fra Statoil, så må jeg anbefale følgende opskrift. Lover at den er både tør og svampet på den rigtige måde (ved det, men sådan er en citronmåne). Det her er en rigtig politimand favorit, selvom den ikke er helt gul. Den gule farve kan tilsættes, hvis man er ude i en fuldstændig "look a like" model. Hvad blev der i øvrigt af limoncello og citronfromage?


Kagen skal bages i en 2 liters form – med en almindelig springform 24 cm opnås det bedste resultat.

240 g usaltet smør
360 lys rørsukker
Skal af 2 økologiske citroner
1 stang vanilje
1 spsk bagepulver
450 g hvedemel
3,5 dl mælk
8 æggehvider

Citronglasur

flormelis
ca. 2 spsk citronsaft (man må rette ind efter flormelisen)
skal af 1 citron til at pynte med

Pisk smør og sukker hvidt. Bland bagepulver og mel i en skål med citronskal. Pisk vaniljekornene med smørblandingen og tilsæt melblandingen lidt efter lidt  sammen med mælken. Pisk i en anden skål æggehviderne stive. Fold dem i dejen. Smør formen med smør og drys med sukker. Kom dejen i og bag i en forvarmet ovn ved 160 grader i 11/2 time. Lad kagen køle af. Bland flormelis og citron til en smørbar glasur. Glaser kagen når den er kold og pynt med citronskal lige inden servering. Kagen kan godt holde sig et par dage.