Wednesday, March 17, 2010

Jordbærpanacotta

Efter stor efterspørgelse på en nem dessert kommer her panacotta med jordbær. Man kan bruge blåbær eller hindbær i stedet. Man kan også helt undlade bær.


Panacotta med jordbær
6-8 portioner

½ dl jordbærsaft koncentreret
1/4 l piskefløde
1/4 l sødmælk
korn fra 1 stang vanilje
100 g friske jordbær
4 spsk sukker
4 blade husblas


Læg husblasen i blød i koldt vand. De skal trække ca. 5 minutter. Kog mælk og fløde op med vaniljekorn, sukker, jordbærsaft og jordbær skæret i kvarter. Tag af blusset. Vrid husblassen og smelt den i den varme flødemasse. Hæld cremen i 6 små forme. Stil desserten i køleskab i ca. 3 timer. Vend ud og nyd med friske bær.

(SVÆRHEDSGRAD MEGET NEM - altså det kan IKKE gå galt)